Afklaringsspørgsmål

Her er en opsamling på nogle af de afklaringsspørgsmål, der blev stillet i Miljøkælderen tirsdag den 20.11:

YouSee bredbånd

1. Hvornår kan jeg abonnere på YouSee’s bredbåndsforbindelse?

Allerede nu kan man ringe til YouSee’s kundeservice på 8080 4040 og bestille ekstra produkter, herunder bredbånd, ekstrakanaler osv.

Når pakkevalgsbrevene er sendt ud, kan man selv bestille via deres hjemmeside, hvor man skal indtaste sin adresse på YouSee’s hjemmeside:

Adressetjek på YouSee's hjemmeside

MPEG-2 tuner

2. Jeg har et (eller to) fjernsyn med MPEG-2 tuner. Hvad vil der ske og skal jeg købe en (eller flere) bokse?

Dét der vil ske er, at du vil kunne modtage næsten alle kanaler. Det er vist kun DR HD og TV2 Øst, du ikke vil kunne se. De øvrige sendes i både MPEG-2 og MPEG-4 og du vil således kunne se dem via MPEG-2 tuneren.

Man kan finde detaljer om hvilke kanaler YouSee sender på YouSee’s hjemmeside.

Men (og her kunne man vist høre at Morten Vest lige havde fået fladskærms-tv og glæder sig til at få HD) du vil kun kunne se dem i “SD”-kvalitet (max 720×576 pixels), som dit HDTV så skal fordele på fx 1920×1080 pixels. Det bliver noget smat at se på i sammenligning med det billede du kan opnå ved at købe en lille sort boks til nogle få hundrede kroner.

Læs mere om anbefalinger til, hvilket udstyr, der kan anbefales, hvis du vil opnå den bedste kvalitet af de kanaler du modtager:

http://vanlosegaard.dk/faciliteter/tvmm/hdtv/